Et fantastisk lydunivers; effektivt, fyldigt-skarpt og overrumplende. Politiken
 
 
 
 
..sværmede og svævede tonerne med en løssluppen autoritet, som måtte henrykke enhver.
Berlingske Tidende
 
C.V.
Marit Ernst Bock er uddannet blokfløjtenist fra Carl Nielsen Academy of Music, Odense. Efter studier på musiker-performer diplom linien, der afsluttedes med højeste karakter, har hun studeret i solistklassen samme sted hos Prof. Dan Laurin. Herfra debuterede hun i efteråret 1999 – med rosende ord fra pressen. Marit har stor interesse for både den gamle og den helt nye musik, og bag dette brede repertoire anes hendes tidligste indgang til musikken: folkemusikken. Den rent musikantiske indgang til musikken; det at videregive en energi og en oplevelse, er meget vigtig for Marit. Vigtigere end hvornår musikken er skrevet.
Marit har lavet adskillige uropførelser og første opførelser i Danmark.
Bl. a. med Blokfløjtekvartetten SIRENA, som hun har været medlem af siden starten i 1993. I de sidste mange år har kvartetten arbejdet meget med udformningen af anderledes koncertformer med megen og tæt publikumskontakt.
Et ganske utraditionelt skud på ide- og udfoldelses stammen er et samarbejde med skuespiller, dramatiker og styltegængeren Signe Gravlund Thomsen: Trup den Høje fløjte. I dette samarbejde foregår kommunikationen/ koncerterne/ forestillingerne både på gaden, i kirkesale og meget for børn i skoler.
Udsprunget af denne duo arbejder Marit også på at lave soloprogrammer, med alle sanser åbne og friske. Se: En forunderlig rejse
Nyest er trioen: Trio 8I8, bestående af guitar- blokfløjte - guitar. Et ensemble, som koncentrerer sig om to komponister (begge årgang 1685): J.S. Bach og D. Scarlatti. Marit og Allan spiller også duoprogrammer alene (eller sammen!), når det lige passer sig. Her er repertoiret faktisk temmelig bredt. Tænk at få lov at favne så vidt også..... Skønt!
Med barokguitaristen Fredrik Bock havde Marit gennem en årrække DuoDelta, der ofte bevægede sig på grænsen mellem det folkelige og det barokke.

At undervise bliver der også tid til; det er en vigtig og givende kanal at få lov at give musikken videre gennem.

LYT: Ausser Atem, Moritz Eggert

LYT: Fra Pippistrelli Gialli, Benjamin Thorn

LYT: Fantasi nr. 9, G.Ph. Telemann

LYT: Wat zalmen op den avond doen, J. van Eyck

LYT: Saltarello, anonym, 1400-tallet

Alle lydexempler er koncertoptagelser

 
At spille blokfløjte kan blive en nødvendighed. Det at blæse liv og energi. At udtrykke sig uden besnærende ord. Men det ville da nogen gange være enklere at kunne lade være. Blot at blæse på den lyst. Men så langt her håber jeg sandelig ikke, at du har læst.........